Frode Laursen åbner i juni 2025 vores nybyggede lagerhotel på 37.000 kvm i Vejle. Vi får derfor brug for en god portion dygtige lagermedarbejdere, som kan håndtere vores kunders varer på bedst mulig måde i vores nye flotte og bæredygtige lagerhotel.
Frode Laursen er en af de førende logistikvirksomheder i Norden og har nogle af de største FMCG mærkevareleverandører som kunder. Vores lager- og logistikcentre ligger alle tæt på de logistiske knudepunkter i Norden, og her tømmes lastbilerne, pallerne scannes og der laves tilbagemeldinger i systemet før varerne føres ind på lageret.